Annonce

Annonce

Svar: Rejse med baby - 2 mdr.


24. marts 2009

Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Transport og ferie.

Kære Mille

Nu hører jeg jo til de rejseglade og jeg synes det lyder rigtig dejligt med en ferie i Grækenland, det synes jeg I skal sige ja tak til :o)

Du vil sagtens kunne amme som du plejer dernede, er det meget varmt, vil din dreng have behov for at die lidt ekstra og du skal naturligvis lægge ham til, hver gang han viser behov for det. Den hyppigere amning vil øge din mælkemængde og derudover vil han via sin små tårer, hvor han kun dier kortvarigt, få den første mere vandholdige mælk, som derfor virker tørstslukkende :o)

Udover mælk fra dig, så vil han også kunne få lidt vand fra flaske, altså en kildevandsflaske som du køber. Han kan få lidt vand direkte fra flasken enten med eller uden tut og du kan også give ham lidt vand af en lille kop, snapseglas eller lignende.

Med hensyn til skemad, så kan du købe lidt grød med hjemmefra, det kan være grødpulver som du kan lave med kogt vand fra elkeddel. Hvis der ikke er elkeddel hvor I skal bo, så kan du medbringe en lille beregnet til 2 kopper vand. Man kan også købe grød i brikker, ligesom man kan købe modermælkserstatning i brikker, så man har det færdiglavet og klar til når man er på tur. Du kan også medbringe lidt frugtmos eller grøntsagsmos fra glas.

Men ellers vil du ganske givet kunne købe det i nærmeste supermarked, hvor I skal bo og her vil du også kunne købe bleer og hvad du nu får brug for. Det er jo trods alt begrænset hvor meget man kan medbringe hjemmefra :o)

Du skal være opmærksom på at man ikke kan få større mængder mad og ...


Annonce

... mælk igennem security i lufthavnen, men så er det jo godt, at du ammer, for så har du jo mælken med der :o) Det er under opstigning og især under landing at børn har svært ved at trykudligne, hvis din dreng sover er det fint, men er han vågen, så læg ham så vidt muligt til brystet. Det at die vil hjælpe så han ikke får ondt i ørerne.

Der er lidt forskellige regler alt efter hvilket flyselskab man rejser med. Nogle kræver at barnet har sit eget sæde eller ligger i en speciel lift som hænger på væggen (så skal man jo bestille disse pladser specielt), andre har det fint med at barnet sidder på skødet hos en voksen og man får så her udleveret en speciel sele til formålet, så barnet fortsat er spændt fast. Atter andre vil have at barnet har sit eget sæde og sidder i f.eks. autostol eller lignende, som så spændes fast. Du bør ringe til flyselskabet for at høre, hvordan I bedst rejser med et 5 måneders barn.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Du bør også undersøge mulighederne for at medbringe eller leje klapvogn eller lignende, så han har et sted at sove, når I skal på tur. Ligesom der sandsynligvis også kan bestilles tremmeseng til værelset.

Du skal være opmærksom på at han naturligvis ikke bør være i solen og at han skal beskyttes med tøj, solhat, solcreme osv. når I er ude. Han må gerne komme i poolen kortvarrigt, da det kan være rart, hvis det er varmt. Vær her igen opmærksom på at han ikke tåler særlig meget sol og han skal beskyttes meget :o)

Jeg håber ovenstående hjælper lidt videre på vej, rigtig god ferie, når I når så langt :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om transport og ferie:

28. januar 2024 | Transport og ferie | 10 mdr.

Pylret baby 10 måneder

Kære Helen Tak for dine rigtig gode tidligere svar på vores spørgsmål! Her...

Læs hele brevet og Helens svar


15. januar 2024 | Transport og ferie | 4 år, 1 mdr.

Ferie med børn

Kære Helen Vi er min mand, jeg, vores datter på 4 og dreng på 7 måneder på...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Mellemmåltider børn

Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.

Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.

Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...

Læs mere i Babylex

Navn - navngivning

Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.

Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil bare sige tak.

Jeg er så glad for at det er muligt at vende de mange store, svære tanker med dig her.. Det er virkelig en stor, stor hjælp :)

Knus fra mig


Annonce